Jeg vil anbefale alle at tage testen arbejdsglæde på jobindeks. Her kan du måle din arbejdsglæde og se, om du trives med det arbejdsliv du har i dag. Du kan tage testen på dette link: https://www.jobindex.dk/test-dig-selv/jobglaede/test Hvis du får et lavt resultat på arbejdsglæde skal du være opmærksom på at det kan være et faresignal på at du kan få stress af at blive i situationen, og du er nødt til at ændre noget for at passe på dig selv.
Det lyder måske underligt, men jeg drives af det aktive stress, og jeg fungerer bedst med pressede deadlines. Det er her at min innovative og kreative side er stærkest, og med den form for stress at skaber jeg noget unikt. Et langsigtet projekt keder mig, og det bliver kun til afvikling og ikke udvikling og det kan virkelig være give mig stress på en dårlig måde. Mængden af arbejde eller ansvar stresser mig ikke, jeg har haft jobs med ansvar for store budgetter og mange afdelinger, og det miljø stortrives jeg i.
Den stress jeg har oplevet at gå ned med, var da jeg brød mine egne værdier ved i for mange år at tage jobs, som jeg vidste var langt fra mine drømme og mål. Der var ingen arbejdsglæde, da jeg ikke havde passion for det jeg lavede. Min innovative og kreative side blev holdt nede hvilket resulterede i, at jeg mistede selvtilliden og min normale styrke og energi. Det gav mig lyn i kroppen, sitren i brystet og til sidst en depression, hvor jeg blev indelukket og introvert. Jeg vidste godt hvad der foregik, men jeg kunne ikke ændre situationen, og selv om jeg mærkede negativ stress og blev syg ville jeg ikke acceptere situationen. Ved eftertanke er der vel aldrig et godt tidspunkt til at være sygemeldt med stress hvis man selv skal erkende det?
Det fungerede selvfølgelig ikke at fortrænge signalerne og da jeg endelig fik sagt stop og ordet NEJ, begyndte jeg at finde frem til mig selv igen. Heldigvis med en styrke,og et positivt humør som jeg ikke havde oplevet i mange år. Fremtidens muligheder på arbejdsmarkedet og livet generelt så nu lysere ud igen.
Min egen personlige læring er, at jeg ikke vil og ikke kan undertrykke mig selv med min arbejdsglæde. Den kommer af min passion, interesse og styrke for udvikling af mennesker, produkter og virksomheder hvor at jeg kan skabe noget unikt. Jeg støtter mig en del op af min egen persontype ud fra Meyer Briggs 16 persontyper, hvor jeg kan se hvordan andre persontyper som min tænker, bliver motiveret og har af styrker og udfordringer. Det giver mig ro og afklaring. Du kan tage testen på dette link: https://www.16personalities.com/da
Jeg ved nu at for mit vedkommende kan stress også komme af at arbejde under værdier, jeg ikke tror på, manglende værdsættelse, usikkerhed om min jobsituation, ledelse som jeg ikke respekterer, eller undertrykkelse af mine egne ambitioner og kompetencer.
Jeg kan hjælpe dig med at gennemgå en persontypetest, så du bliver bevidst omkring hvilket type job, der passer bedst til sine styrker og motivation. Så du har de bedste muligheder for et liv uden stress på jobbet.
Hvis du har lyst er du velkommen til selv at dele dine oplevelser med stress i kommentarfeltet.
NB! Du kan booke en forsamtale uden beregning på linket nedenunder eller kontakte mig via chatten hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.
Comments