top of page
Forfatters billedeRené Lillelund Vestergaard

Ugens øvelse er at give dig selv lov til at grine mindst 5 gange om dagen!

Opdateret: 4. jun.

Ugens øvelse er at give dig selv lov til at grine mindst 5 gange om dagen og se, hvad det giver dig af forandringer i kroppen og i tankerne.


Der er ikke noget mere forløsende end latter. Jeg tror kroppen er skabt med latter, da den giver forløsning for chok og glæde, og det er også en kommunikationsform, der kan signalere, at vi har det dejligt.


Jeg arbejdede i en kort periode i et åbent kontorlandskab, hvor der blev sendt stirrende blikke, når jeg kom med morgenenergi, smil, latter og højt sagde godmorgen. Det var tydeligt noget, de andre så ned på, og jeg blev opfattet som useriøs. Jeg kunne ikke arbejde i det miljø med min personlighed, og var nødt til at skifte job.


Jeg har været på latterkurser, hvor latteren bliver aktiveret, og det føles både som en mental oprydning og nedbrydning af kropslige barrierer. Til at starte med panikkede vi alle på kurset, fordi vi skulle overskride en barriere, som vi følte var angst provokerende . Efter kurset var vi alle lettede, følte os frie og så på ting med nye øjne. Det kan klart anbefales.


Som børn griner vi også, når andre falder eller slår sig, det er kroppens måde at bearbejde den oplevelse der sker. I vores opvækst lærer vi, at det ikke er pænt at grine af andre. Det er det måske heller ikke, men hvis latteren bliver accepteret, som det den er, så er den måske ok? Og hvorfor skal den undertrykkes?


Hvis du allerede griner 5 gange om dagen i dag, eller ikke gør det, så udforsk dig selv og se hvad det giver dig at grine mere end normalt.


NB! Du kan booke en forsamtale uden beregning på linket nedenunder eller kontakte mig via chatten hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.



44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page